Vandreture, landevejscykling, mountain biking, sejl- og motorbådssejlads, ridning, golf og kursus i akvarelmaling er nogle af de ting vi tilbyder i og omkring huset og byen..
Vi er placeret 40 minutter fra smukke og pulserende Malaga med dens mange gågader, det fantastiske madmarked, de mange tapasbarer i de små gyder, de gode indkøbsmuligheder og den spektakulære havnefront med den dejlige park.
En god times kørsel fra os ligger Granada med det mauriske palads Alhambra, som den store attraktion – samt skisportsmuligheden i Sierra Nevada!
Vi kan tilbyde transfer til/fra lufthavnen i Malaga. Det er også muligt selv at leje bil og vi anbefaler HelleHollis – hvis du benytter vores homeowner-nummer H8617, så får du 15% rabat på billejen. I Frigiliana er det muligt at parkere i gaderne Calle Rosarico “La Joaoquin” og Av Carlos Cano/Carr. Circunvalcion. Af- og påsætning direkte uden for huset er muligt, men det kræver at den historiske del af byen er åben for gennemkørsel og at du er frisk på at køre i smalle gader!
Huset er ikke handicap- og småbørnsvenligt.
Vi opfordrer altid til, at I medbringer gode vandrestøvler og rygsæk til vand og skiftetøj. Kasket og solbriller er også en god idé.
På alle værelser er der håndklæder på badeværelset og badehåndklæder til pool og strand.
Ledige perioder B & B
Ledige B & B perioder 2020 / 2021
Skriv venligst med din ønskede periode og jeg vender hurtigt tilbage til dig.
Pris p.p. for B&B ophold inklusive lækker morgenmad
EUR 75 per overnatning på dobbeltværelse. Enkeltværelsestillæg EUR 25
Leje af huset i en uge (4 dobbeltværelser, alle med eget badeværelse) EUR 4.500
